Logo Design for Mad & Nærvær

portefølje-madognærvær-betina.jpg

Efter at jeg deltog i et netværkarrangement tilbage i foråret, fik jeg blod på tanden til at kaste mig ud i min allerførste Visuel Branding Workshop, som jeg havde drømt om at holde længe.

Og en af grundende til dette var blandt andet at Betina var en af kvinderne til netværksarrangementet, og jeg så straks for mig at Betina skulle være den kvinde, som kunne hjælpe mig med at skabe de helt rigtige rammer for mine deltagere til workshoppen.

For vi alle ved at maden bare betyder sindsygt meget. Det kan vække alverdens sanser og følelser, og ikke mindst giver os næring til krop og sjæl.

Og hvis der er noget Betina kan, så er det at skabe enestående madoplevelser, der gør indtryk samtidigt med, at maden nærer og fremstår på allersmukkeste vis.

Og ikke nok med det, så er Betina hjertevarm, autentisk, loyal, kærlig og pissehamrende sød.

Min workshop endte med at være en fantastisk oplevelse, og det var især fordi at Betina var en stjerne i køkkenet, som mine deltagere roste til skyerne, og som gav mig ro og overblik til at være der fuldt ud for mine deltagere undrer hele dagen.

Efter workshoppen havde Betina og jeg aftalt at jeg skulle designe et autentisk logo til hendes spirende hjertebiks “Mad & Nærvær”, hvor hun skaber vegansk og vegetarisk mad til retreats og events.

Betina fik først et reflekterende og kreativt branding-spørgeskema, og disse ord opsummerede Betinas unikke essens:

Hjertevarme - Nærvær - Drømme - Struktur - Kvalitet -Naturlighed - Simpelt - Nydelse - Detaljer - Inspiration

Mad-&-Nærvær-Brand-Board.png

Derfra havde vi en indledende snak, hvor Betina og jeg kiggede igennem diverse Pinterest billeder som afspejlede Betina unikke essens. Vi blev enige om at finde en særligt udvalgt frugt eller grøntsag som ikon i sit logo, og Betina besluttede sig for det fine kålblad.

Derefter begyndte jeg at kreere selve moodboardet, som skulle vise den konkrete visuelle retning for logodesignet, Moodboardet var en udfordring for mig at lave, for jeg blev sulten hver gang jeg sad og arbejdede det, haha. Men bortset fra det, fik jeg med det samme fremkaldt Betinas vibe og brand visuelt, og moodboardet blev et smukt mix af håndlavet keramik, rå naturmaterialer og rustik og æstetisk mad. Ud fra moodboardet besluttede vi os for de forskellige skrifttyper og farver som er blevet navngivet efter danske frugter og grøntsager.

Det endelige logo med kålbladet indkapsler på smukkeste vis Betinas hjertemission og grundessens, for hver gang jeg kigger på det, mærker jeg Betinas aura.

Betina fortæller selv om oplevelsen

“Du får klar adgang til essensen af dit eget brand. Uanset om du er nystartet eller erfaren i dit brand, kan jeg garantere dig for, at du mærker præcis, hvilken essens, du med dit brand, har LIGE NU - og så får du et visuelt look, der match det. Det giver en så god følelse helt indeni! På mange måder er det et visuelt spejl af, hvad der gemmer sig inden i dig med alle dine værdier, drømme, erfaringer, passion og livsgejst. Og så kommer man altså bare til at fremstå så meget mere professionel, og det er der top lækker værdi i.

Forløbet har været trygt og smukt guidet. Det er været en lækker kreativ proces at blive inddraget, og så har det været så lækkert, at du har løftet Mad & Nærvær op med dine spidskompetencer.

Det har været en mega dejlig proces, som jeg er helt igennem taknemmelig for <3”

Jeg er dybt taknemmelig for at have fået lov til at bruge mine særlige evner, til at fremkalde Betinas brand visuelt for hendes hjertebiks Mad & Nærvær, og jeg ved med garanti hvem jeg fremover skal bruge til mine fremtidige workshops <3

20 brand touchpoints hvor du kan skabe den visuelle røde tråd - Del 1 af 2

“Tusind tak for det smukke logo, Sasja! Jeg har lige et enkelt spørgsmål, laver du også flyers?”

Denne sætning er (næsten) et citat fra en af mine skønne kunder, som tikkede ind i min indbakke forleden.

Og hendes spørgsmål kan egentlig let besvares. For ja, jeg laver flyers.

Men hvis man graver dybere, ligger der et kæmpe uudnyttet potentiale i at implementere sit brand design og sit logo.

For hvis du bruger de samme farver, det samme logo og de samme mønstre, skrifttyper og billeder alle steder hvor din virksomhed lever, skaber du et professionelt og genkendeligt visuelt brand for dine kunder og potentielle kunder.

Og visuel genkendelighed - det man kalder “top of mind” er sindsygt powerfuldt!

Et godt eksempel er Royal Copenhagen.

Man spotter straks deres produkter på hylder uanset hvilken butik man er i, og deres ikoniske blå farve med det royale, traditionelle look er gennemsyret i alt hvad de laver. Ikke blot deres produkter, men også alt omkring produkterne.

Royal Copenhagen er selvfølgelig en større virksomhed, men visuel branding er altså ikke kun for større virksomheder, alle virksomheder uanset størrelse kan tage de samme midler i brug.

For at skabe “top of mind” og genkendelighed, er det vigtigt at være konsekvent på ALLE brand touchpoints hvor din virksomhed lever.

Og hvad er definitionen af et brand touchpoint spørger du måske?

Et brand touchpoint er hvilket som helst sted hvor andre kan støde på eller interagere med din virksomhed - både fysisk og digitalt.

Du har allerede bevidst eller ubevidst arbejdet med en masse af dine brand touchpoints, som er med til at danne et billede af hvilken type virksomhed du driver.

Men måske har du ikke tænk over dem alle, eller også har du ikke overvejet at skabe en visuel rød tråd?

Så bliv endelig hængende! Jeg har lavet en liste med 20 brand touchpoints hvor du kan skabe den røde tråd som soloselvstændig.

Jeg har sørget for at gå i dybden med hvert enkelt punkt, så derfor har jeg delt opslaget i to dele.

Så her får du de første 10 brand touchpoints med eksempler og how-to’s.


20-brandtouchpoints-del1-03102019.jpg


1 | Instagram grafik

Hvis du ikke allerede har Instagram så bør du få det! Instagram er det perfekte medie til at vise hvem du er visuelt. Det er desuden et ideelt medie til at vise mere bagom hvem du er, dine værdier og hvad du foretager dig.

Sådan gør du:

Rent visuelt er det ideelt at blande normale/rigtige fotos med for eksempel citater og andre små tekster og grafik på din profil. Hvis du skal hæve dig over det som alle andre gør, så lav dine egne grafiske skabeloner. På den måde vil dine citater og tekster altid være let genkendelige, når man scroller igennem sin Instagram, og hvis andre deler dem vil dit visuelle univers blive vist og husket.


2 | Gavekort

Hvad end du er coach, fotograf, frisør eller noget helt fjerde, så er det oftest efterspurgt at tilbyde gavekort. Du kan faktisk tilbyde gavekort uanset hvad du lever af så længe at du sælger noget i en prisklasse som er gave-ideel.

Sådan gør du:

Det er en super smart idé at designe dit eget gavekort, så gavekortmodtageren let kan genkende din virksomhed. De fleste sætter deres genkendelige logo på, men prøv at være kreativ og brug de samme farver og skrifttyper som du bruger på din hjemmeside og andre platforme, så du opretholder den røde genkendelige tråd. Sæt dig i kundens sted. I og med at det er en gave, skal det gerne se ud af noget. Hvilket førstehåndsindtryk ønsker du at personen der modtager gaven skal få? Sæt rammerne for hvad personen kan forvente hos dig. Vis hvem du er.


3 | Facebook

De fleste selvstændige idag er på Facebook, og det er faktisk vigtigere end som så. 7 ud af 10 tjekker nemlig din virksomhed ud på facebook som det første inden de forsøger at finde din hjemmeside eller tager kontakt til dig på anden vis.

Sådan gør du:

Da vi alle dagligt bliver bombarderet med annoncer og opslag på Facebook, handler det om at stå knivskarpt i dit visuelle brand. Derfor vil du med garanti få glæde af at få designet noget grafisk materiale til din faceboom som er lækkert og professionelle - og som er i rød tråd med din forretning så den er genkendelig. Og selvom vi tror vi bruger vores logiske sans til at tage beslutninger, vise alle studier at vi bruger vores intuition. Derfor skal du skrue op for din unikke personlighed, så du kan skinne igennem og tiltrække dine drømmekunder.


4 | Prislister & PDF'er

Uanset hvad du laver i dit selvstændige virke, har du med garanti før eller siden fået lavet en form for PDF. Det kunne være en prisliste som du har liggende på din hjemmeside eller som du sender til dine kunder. Det kunne også være en menu eller dit udvalg i din klinik/salon eller café.

Sådan gør du:

Det er en super smart idé at få designet din eget PDF, så kunden let kan genkende din virksomhed. De fleste sætter deres genkendelige logo på, men prøv at være kreativ og brug de samme farver og skrifttyper som du bruger på din hjemmeside og andre platforme, så du opretholder den røde genkendelige tråd. Hvis din pdf er på print så overvej hvilken kvalitet papir du vælger, så du vækker kundens sanser, og på den måde skaber en unik oplevelse for kunden.


5 | Indretning af lokaler

Hvad end du ejer dine egne fysiske lokaler eller blot lejer et enkelt lokale i en fælles bygning med andre, kan du med fordel visualisere dit brand her. Det kan både være hvis du har din egen klinik eller café eller det kan være at du har et kontor eller mødelokale hvor du har sessioner med dine kunder.

Sådan gør du:

Hvis du skal indrette et lokale helt fra bunden kan det være en god idé at tænke meget over de farver og de møbler du bruger, så det passer med den visuelle stil du har på dine andre platforme. Det betyder meget for oplevelsen af dig og det du tilbyder. Hvilken stemning ønsker du at sætte kunden i? Hvilke værdier ønsker du at afspejle? Selvom du allerede har et lokale som er indrettet, kan du sagtens sætte dit eget præg med simpel styling. Du kan stadig skabe en unik stemning ved at bruge de samme farver og den samme stilarter i indretning i form af planter, billeder, puder og andet pynt i lokalet. Du kan også overveje at leje med folie på døre, vinduer og vægge som passer grafisk til dit brand univers.


6 | Kontrakter, regninger og fakturaer

Hvis der er én ting som alle selvstændige med garanti har til fælles, er det at vi alle sender regninger til vores kunder og samarbejdspartnere. Men det er ikke altid at det med regninger er lige sjove, så det er ofte et overset medie.

Sådan gør du:

Du bør selvfølgelig altid sætte dit logo på. Men hvis ønsker at løfte oplevelsen som modtageren får ud af at modtage en faktura af dig, bør du gå længere end blot at sætte et logo på. Sørg for at få designet en faktura som er mere unik og personlig og som skiller sig ud fra andre. På den måde bliver det lidt mere lækker og professionel oplevelse for din kunde, som måske ligefrem vil nyde at betale en regning fra dig.


7 | Beklædning

Hvis du har egen klinik, restaurant eller fysisk butik kan du overveje at få designet en uniform eller anden beklædning så dit personale har samme tøj på. Hvis du er soloselvstændig ER du dit eget brand, derfor kan det godt betale sig at tænke over hvordan du fremstår med dine outfits, uanset om du skal til kundemøde, netværksarrangement, messe eller noget helt fjerde.

Sådan gør du:

Hvis du er ude i at finde uniformer til dine ansatte, kan du enten gå traditionelt til værks og give dem en uniform med dit logo på overdelen. Men du kan også gå mere kreativ til værks. Hvis du feks har åbnet en 80’er cocktailbar, kunne det være fedt at give bartenderne nogle leopardskjorter eller andet overdrevet 80’er look, for at give kunderne den fulde oplevelse af den stemning du ønsker at skabe. Hvis du ikke skal tænke i uniformer, kan du stadig tænke kreativt i dine egne outfits ift. at fremhæve den type person du er. Eksempelvis går Anette Sand fra Regnskabsskolen altid med hatte, og det er blevet hendes genkendelige varemærke.


8 | Klistermærker

Klistermærker er ofte overset, men faktisk kan du lave klistermærker som ikke blot er kreative og sjove, men som også er brugbare. Det forlænger både brand oplevelsen, og de vil huske dig 10 gange oftere end normalt.

Sådan gør du:

Hvis du er coach eller terapeut kan du vælge at få designet dine egne klistermærker med opløftende statements som dine klienter kan sætte på deres kalender eller telefoncover, som minder dem om at forblive positive, tro på sig selv, eller hvad du nu ønsker de skal huske på i hverdagen. Hvis du sælger produkter, kan du sætte et klistermærke med dit logo på indpakningen og vedlægge et ekstra klistermærker i pakken, i håb om at de får lyst til at sætte det på deres notesbog, deres mobilcover eller lignende.


9 | Email signatur

Emailsignaturer lyder ret kedelige, men hvis du tænker kreativ, kan du både lave dem super smukke og professionelle på samme tid.

Sådan gør du:

Vi kender alle det med at være på farten og lynhurtigt skal finde et tlf nr, en andresse eller et navn til os selv eller en anden. Så hvis du får lavet en lækker email signatur med alt nødvendigt info, fremstår du dermed ikke blot professionel når du sender mailen, men du hjælper også din modtager med let at kunne videresende og finde kontaktoplysninger på dig.


10 | Blog

Hvis du har en blog på din facebookside eller din hjemmeside, så er det altid godt ikke kun at sætte ren tekst ind, men bland det med lækre visuelle elementer, så det bliver mere inspirerende at læse, og giver din læser en stemning mens de læser.

Sådan gør du:

Sørg for at få skudt nogle stemningsbilleder som passer til dit brand og inspirerer læseren til at fordybe sig i dine opslag. Hvis du sælger produkter, kan dine produkter indgå som et element. Hvis du sælger ydelser, kan det være et stemningsbillede af dit kontor eller dit sessionhjørne. Derudover kan du tilføje grafiske elementer som passer til din farvepalette. Og sidst men ikke mindst bør dit logo og/eller firmanavn altid sættes på billedet. Så hvis andre ønsker at dele dit billede eller dit blogindlæg, vil dit logo og dit firmanavn også blive delt som gratis markedsføring.


Dette var mine første 10 forslag til brand platforme, hvor du kan skabe den røde tråd i din markedsføring!


Del 2 med de næste 10 forslag kommer i næste uge.


Jeg vil desuden tilføje at det selvfølgelig ikke er ligegyldigt hvilke farver, skrifttyper, billeder osv som du gennemsyrer i din virksomhed. For det kan præge hvordan dine kunder opfatter dig.

Drømmer du om at få skabt et autentisk brand som afspejler din unikke essens?

Eller har du brug for hjælp til at få implementeret dit brand design?

Så læs mere om mit unikke forløb “Mit Uimodståelige Brand”


Brand Design for Simone Lotus

portefølje-simonelotus.jpg

Hvis der er noget, jeg elsker, så er det at arbejde med ildsjæle, som brænder for deres virke, og Simone Lotus er om nogen en terapeut med power, drive og energi.

Simone hjælper som NLP-coach og kropsterapeut mennesker med ondt i krop og sjæl med at løsne muskelspændinger, smerter, stress, angst og depression via en kombination af dybegående massageteknikker, ledfrigørelse, samtaleterapi og åndedrætsteknik. Simone hjælper klienterne med bedre at kunne mærke sig selv, få mere plads i hovedet, større frihed i kroppen, klarere selvbevidsthed og mere og mere lyst til livet.

Ligeså kompetent Simone er som coach og kropsterapeut, ligeså sikker var hun i, at hun havde brug for at et brand design som matchede hendes unikke vibration og essens.

Som forberedelse til projektet startede Simone med at udfylde en masse spørgsmål hjemmefra, hvor hun fik sat ord på sin vision, værdi og væremåde.

For at det ikke skal være løgn, blev jeg faktisk lidt blæst bagover, da jeg fik Simones spørgeskema retur. Men jeg blev blæst bagover på den absolut fedeste måde, hvor man virkelig kan mærke personens unikke essens skinne igennem. Det hele blev kogt ned til disse beskrivende nøgleord:

Modig, Stråler som en sol, Lovende komet, Tillidsvækkende, Powerfuld, Pionér, Autentisk, Humoristisk, Integritet, Glad, Fritænkende, Rå elegance, Oprigtighed, Nærvær.

brand-board-simone-lotus

Derfra begyndte jeg at kreere et moodboard, som skulle fremkalde den visuelle retning, der matcher Simones brand. Moodboardet blev et mix af glade forårsfarver, friske pasteller, energisk solgul og bløde, organiske mønstre. Ud fra moodboardet besluttede vi os for de forskellige skrifttyper og farver.

Simone havde en klar idé om selve ikonet til sit logo, som skulle være et par hænder, der holder en lotusblomst. Dermed symboliserer ikonet både Simones navn og fag. Ud fra Simones idé og ud fra moodboardet, designede jeg selve logoet med det dertilhørende ikon.

Jeg designede desuden et grafisk baggrundsmønster, som passer til Simones visuelle identitet, som hun kan bruge til alt fra visitkort og pdf’er, til sin instagram, facebook og hjemmeside. På den måde blev der skabt en rød tråd som giver genkendelighed og professionalisme til Simones visuelle brand.

Jeg ville være sikker på, at Simones brand kunne stå stærkt fremover i hendes udvikling. Derfor samlede jeg det hele i én stor Brand Design Guide, som er en form for ”opskriftbog”, til hvis hun enten selv eller en anden fremover skal designe noget visuelt til hendes virksomhed.

Det har været en fornøjelse at skabe et design til en sej kvinde som Simone, der ikke er bange for at tage chancer, og som ønsker noget anderledes og unikt. I og med at Simone allerede er nået så langt i sin karriere så tidligt i sin udvikling, er jeg sikker på, at hun kommer til at få masser af succes fremover - ikke mindst fordi hun har hjertet på rette sted og brænder for at øge menneskers livskvalitet

6 tegn på at du er klar til at få (re)designet dit visuelle brand

Hvad end om du er nystartet som selvstændig, eller du er etableret iværksætter, så er det sindsygt vigtigt at dit visuelle brand er i rød tråd med din unikke essens.

Det gør nemlig at du kommer ud over rampen med dit budskab, tiltrækker dine drømmekunder og skaber det virke du drømmer om.

Men det er en stor investering for de fleste soloselvstændige og mindre virksomheder at få designet et unikt brand. Både tidsmæssigt og økonomisk. Derfor vælger mange at udskyde projektet. Men gør du det for sent, kan det være decideret skadeligt for dit renommé, og dermed din indtægt.

Omvendt skal du heller ikke kaste titusindvis af kroner efter en designer, hvis du slet ikke aner, hvad du vil have.

Så hvordan ved du hvornår det er det rette tidspunkt for dig at få (re)designet dit visuelle brand?

Her får du mine input, hvor jeg har skrevet om 6 tydelige tegn på at du er klar til at få designet et visuelt brand, som er autentisk og unikt;

6tegnpåatduerklartilatfåredesignetditbrand29102018.jpg

1: Du tiltrækker ikke de rigtige kunder

Et klokkeklart tegn er at du ikke tiltrækker de kunder som du både elsker at arbejde sammen med OG som du tjener gode penge på.

Hvis ikke du udstråler dit autentiske jeg, hvordan skal dine drømmekunder så connecte dig?

Dit brand kan være med til at tiltrække de rigtige kunder, hvis du har et brand som er allignet med din unikke personlighed. Omvendt kan du også tiltrække de forkerte kunder, hvis dit brand ikke udstråler din autentiske identitet.

2: Dit visuelle brand ser uprofessionelt ud

Selvom dit brand skal udstråle autencitet, må det altså ikke se “hjemmelavet” ud!

Et autentisk design ser både autentisk ud, samtidig med at det ser legitimt og professionelt ud.
Med et professionelt brand design, kan du etablere dig selv som mere professionel, mere eksklusiv, mere eftertragtet og vigtigst af alt mere troværdig.

3: Dit budskab og din visuelle identitet passer ikke sammen

Nu har jeg allerede nævnt det et par gange, men jeg siger det gerne igen; dit visuelle brand skal udstråle din unikke essens, ellers forstår andre ikke hvem du er.

Kunne du for eksempel forestille dig at Nordea pludselig skiftede sin blå farve ud med pink? Eller at Walt Disney skiftede sit logo-skrifttype ud med en moderne og minimalistisk skrifttype? Nej vel?

Du kommer simpelthen ikke udover rampen, hvis dit brand stikker i en helt anden retning end dig selv. Der skal være balance mellem det personlige indre og det æstetiske ydre.

4: Din virksomhed har udviklet sig radikalt

Der er mange selvstændige som udvikler sig meget i løbet af en årrække, og nogen udvikler sig så meget, at de helt udskifter deres kundetyper eller fagområde. Andre har været igennem en radikal indre ændring mentalt, og hungrer efter at der også sker en udvikling i deres forretning efter års stilstand.

Hvis det er tilfældet for dig, er det sindsygt vigtigt at dit visuelle brand udvikler sig sammen med dig. Hvis du manifesterer det nye “kapitel” i en nyt visuelt brand, kan du give slip på det gamle, og byd dit nye og bedre iværksætterliv velkommen, hvad end det indeholder øget indtægt, nye drømmekunder, mere frihed eller noget helt fjerde.

5: Du krummer tæer hver gang du sender dine kunder til din hjemmeside

Selvom du måske ikke ved så meget om det visuelle, ved du trods alt godt hvad der ser ordentligt ud og hvad der IKKE gør. Er du en af dem som krummer tæer hver gang du deler dit visitkort ud eller henviser dine kunder til din hjemmeside?

Så er du ikke i tvivl. Det at være pinlig at sende kunderne i din virksomheds retning, er et meget tydeligt tegn på at du trænger til at få designet et visuelt brand, som er ligeså professionelt som dig selv.

6: Du har aldrig fået gjort det ordentligt fra start

Jeg er stor fan af DIY design. Vi starter alle et sted, og med mindre man er stålsikker på hvilken type forretning man ønsker at starte, kan det være en god idé at starte med selv at designe sit visuelle brand, imens man er i den eksperimenterende fase.

Men et tydeligt tegn på at du er klar til at få designet et brand er hvis du er nået til det punkt hvor at du er “landet” som selvstændig. Du kender din målgruppe, du kender dit marked og du kender dig selv.

Hvis det er dig, så fortjener du helt sikkert et visuelt brand som er ligeså unikt som dig.

Stadig i tvivl?

Så skriv dig op til dette videokursus, som er PERFEKT for dig som drømmer om at få skabt et unikt, autentisk og uimodståeligt brand!

Videokurset består af 4 videoøvelser og gør dig i stand til at:
* Stå ved dine livsværdier som iværksætter, så du kan skabe en meningsfuld forretning.
* Tiltrække dine drømmekunder, som er villige til at betale det du er værd via din unikke personlighed.
* Sammensætte dine services eller produkter, så du kan skille dig ud i markedet med et stærkt koncept.
* Skrue op for dit unikke brand visuelt, så du kan betage dine drømmekunder og udnytte dit fulde potentiale.

Kender du de 5 logotyper?

de5logotyper-thrivingstudio.jpg

Uanset hvor simpelt eller komplekst dit nye logodesign skal se ud, er det vigtigt at dit logo skal kunne stå alene uden pynt og fancy grafik, og stadig ose af din unikke essens. 

Derfor kan det godt betale sig at gå meget op i hvordan dit logo fremstår. 

Det kan også betale sig at få det designet af en professionel designer, så det ikke bare ligner noget alle andre kan kopiere, og ikke er lavet ud fra tilfældigheder.

Når du skal have designet dit logo er der typisk 5 typer logoer man kan vælge imellem. Der kan være mange forskellige årsager til at vælge den ene type logo, fremfor en anden. Men først og fremmest er det en fordel at sætte dig ind i hvilke muligheder der overhoved findes rent grafisk, så du kan gøre dig de rigtige overvejelser, og få det bedst mulige logo som passer til alle dine forskellige platforme.

Men vigtigst af alt. Lad være med at stoppe med logodesignet!

Sørg for at implementere dine valgte farver og dit logo’s stil i alt visuelt hvor dit brand "lever", ligefra din hjemmeside, instagram og facebook, til dit visitkort, emballage og pdf’er osv osv.

Her får du de 5 mest velkendte logotyper;


logoversioner-insta2.jpg



Wordmark logoet er nok det mest udbredte og simple type logo, som blot består af bogstaver i en udvalgt skrift eller håndtegnet skrift. Nogle gange kan man vælge at “pifte det op” ved at tilføje en grafisk detalje, såsom at ændre farven på forbogstavet, lege med to forskellige skrifttyper eller noget helt tredje.

Wordmark logoet er ideelt til de fleste nystartede forretninger, da logoet består af navnet på firmaet, og logoet dermed hjælper med at få dine kunder til at huske dit firmanavn over tid. Men selv de helt store kanoner, såsom Google og Facebook har haft stor succes med deres wordmarklogoer. Nogle gange er den simple løsning altså den bedste.


logoversioner-insta.jpg



Wordmark logoet med ikon minder meget om det normale wordmark logo som beskrevet ovenover. Her er der dog tilføjet et specialdesignet ikon som komplimenterer logoet. 

Det er den samme type logo jeg har lavet til mit eget firma, Mia Poulsen, og Social Media by Heart.

Det smarte ved denne type logo er at du kan bruge hele logoet som det er, men du kan også lade ikonet alene i andre grafiske elementer, eller bruge wordmarklogoet uden ikonet. Dermed får du et dynamisk logo, som kan bruges på forskellige platforme, men hvor du bevarer den røde tråd.

På den måde er dit logo både alsidigt til både store og små flader, og dine kunder vil hurtigt kunne genkende dit dna så snart de ser ikonet. Tivoli er et godt eksempel på dette. Vi afkoder straks tivoli’s reklamer når vi ser de “kulørte lamper” som er meget tæt forbunde med Tivoli’s brand og identitet.


logoversioner-insta3.jpg

Lettermark logoet indeholder kun forbogstaverne af firmanavnet, og er perfekte til de firmanavne som enten er lange eller svære at udtale.

Nogle firmaer, såsom EDC har denne type logo som deres primære logo, men der er også mange som bruger lettermark logoet som et alternativt logo

Hvis du som et nystartet firma har et lettermark logo som dit primære logo bør du overveje en form for slogan eller anden type sætning under dit logo, da man ud fra dine initialer oftest ikke aner hvilken type forretning det er. Det kunne også være dit fulde firmanavn, så man ved hvad bogstaverne står for.




logoversioner-insta4.jpg

Ikon logoet hænger ofte sammen med wordmark logoet som ikon. Her er det blot ikonet uden nogen form for tekst. Hvis dine kunder kender dit firma alene ved at se dit ikon ved du at dit brand er ekstremt stærkt forankret. Firmaer som Nike og Apple er et fint eksempel på dette. Men det kræver et ekstremt stærkt brand, hvis dit ikon kan stå helt alene uden dit firmanavn, så brug det med omtanke.


logoversioner-insta5.jpg

Emblem logoet minder om wordmark logoet med ikon, her er firmanavnet blot inde i selve ikonet. Denne type logo bruger ses ofte indenfor sportens verden, samt institutioner og universiteter.

Det er ikke en særligt udbredt type logo i nyere tid, da emblemer ofte er meget detaljerige og derfor er svære at skalere til vores små smartphone skærme, da firmanavnet vil være utydeligt så snart du skal klemme det ned i mindre størrelse.


Udover at kende til de 5 typiske logotyper, får du også her 5 spørgsmål, som du med fordel kan stille dig selv, inden du beslutter dig for hvordan dit logo skal se ud:

1. Hvor skal dit logo kunne bruges - både on- og offline? 

Det er oftest nødvendigt at lave 2 eller måske ligefrem 3 logoversioner, som kan bruges til dine forskellige platforme. Hvis det er tilfældet for dig, bør du have et primært logo som er det logo som du mest bruger. Det kunne for eksempel være til din hjemmeside og dit visitkort.

Det sekundære logo kan du bruge som alternativ når pladsen er trang, såsom på sociale medier, hvor man skal kunne se det tydeligt på mobilen. Det kan også være at du skal have en tredje logoversion såsom et vandmærke til emballage, kuverter eller prismærker.

Det vigtigste er at dit logo ikke skal “presses” ned et sted, hvor det er klemt eller ulæseligt, lad hellere logodesignet være alsidigt og dynamisk.

2. Hvilke farver passer til dit logo? 

Ofte associerer man farver med en bestemt type industri, og det er ikke alle farver som passer til alle typer firmaer. Kunne du for eksempel forestille dig at Arla skiftede deres blå farve ud med pink? Nej vel?

Men vær omvendt ikke helt farveforskrækket. Du kan med fordel skille sig ud med en anden farve end dine konkurrenter. Husk også at designe logoet så det er tydeligt hvis du kommer ud for at skulle bruge det i en sort/hvid version.

3. Hvilke skrifttyper passer til dit logo?

Hvis dit logo skal indeholde bogstaver, er det ikke ligegyldigt hvilken skrifttype du vælger. Hvis Lego for eksempel pludselig skiftede sin skrifttype ud med en romantisk, håndskrevet font, ville det se helt forkert ud.

Du skal blandt andet overveje hvor let-læselig logoet skal være. Derudover skal du tænke over om logoet skal være med store eller små bogstaver? Eller måske en kombi? Du kan også overveje at bruge mere end én skrifttype. Mulighederne er mange, og alle skrifttyper sætter et indtryk for stilen. 

4. Er dit firmanavn langt eller kort?

Dette er relevant for de muligheder og ikke mindst begrænsninger som dit logodesign kan have. Det handler om at få dit logo til både at fremstå unikt, men det skal også være let at afkode, hvilken type virksomhed du har.

Tænk over om det er vigtigt at man kan læse hele dit firmanavn, eller om det er vigtigst at et symbol skal være det første man ser i dit logo.

5. Hvilken type kunde ønsker du at appellere til, og hvad ønsker du de skal tænke om dit brand?

Vi afkoder det visuelle 60.000 gange hurtigere end tekst, og da dit logo er en central del af dit visuelle brand, er det vigtigt du gør dig nogle overvejelser omkring hvilket indtryk du ønsker at efterlade dine kunder med. Skal dit logo udstråle energi og glæde? Eksklusivitet og mystisk? Romantik og feminitet? Blidhed og omsorg? Eller noget helt femte?

Som du nok kan læse er et godt logo resultatet af en længere designprocess, som du med fordel kan få hjælp til at en professionel. Det visuelle kan nemlig være altafgørende for om du tiltrækker - eller skræmmer dine kunder væk.

Hvis du leder efter en designer, hjælper jeg dig med glæde igennem processen.

Læs mere om mine services her.

Nyt på siden: Branding video

Igår var jeg til et iværksætter event, hvor det blev nævnt at man afkoder visuelle elementer 60.000 (!) gange hurtigere sammenlignet tekst elementer.

Nu hører du mig ikke sige at tekst er ligegyldigt i din markedsføring. Men vi kan ikke komme udenom at det er det visuelle som danner det altafgørende førstehåndsindtryk, hvilket også er hvorfor jeg står 100% indenfor mit fag indenfor brand design.

Men det som står endnu stærkere end visuelle elementer når du skal markedsføre dig selv er video! Selvom en video ikke kan stå alene, er det et sindsygt stærkt redskab til at bryde igennem med dit budskab.

Derfor har jeg længe ønsket mig en video til min hjemmeside som skulle præsentere mig som brand designer, samt fortælle omkring hvad brand design er for et fag og hvad man kan bruge det til. For det er ikke et fag som er særlig udbredt i Danmark. Det er bare meget nemmere at se en video på 2 minutter, end at læse spalte op og spalte ned hvis du vil fange og bevare andres opmærksomhed.

Derfor blev jeg super glad da muligheden for et samarbejde med Anja fra Social Media by Heart bød sig i sommers. Jeg startede med at kreere et brand design for hende, og derefter kreerede Anja en branding video for mig.

 
brandingvideoombranddesignerenbagthrivingstudeo.jpg
 

Vi blev enige om at filme hjemme hos mig, da jeg primært arbejder hjemmefra. Jeg ønskede nemlig ikke at lade som om jeg sad på et fint kontor og gøre mig til noget større end jeg egentlig er - jeg ønskede derimod at videoen skulle være autentisk og i øjenhøjde.

Selvom jeg ikke har noget imod at stille mig frem i store forsamlinger, kan man altså let få knuder på tungen af at skulle sige noget perfekt på kommando, samtidig med at man smiler naturligt, slapper af i kæben og, og… Jeg ved ikke om det er janteloven der kryber sig ind på én, men da det kom til stykket var det faktisk sværere for mig end jeg først antog.

Anja var til trods for mine udfordringer super behagelig og støttende i processen og hun fik mig til at føle mig super godt tilpas i min uvante situation.

Når man tænker på videoproduktion kommer associationen med det store videokamera straks op, men Anja filmer faktisk altid med sin smartphone samt alt hendes mange gadgets.

Det gør at Anja kan producere en video til et mere konkurrencedygtigt prisleje - uden at gå på kompromis med kvaliteten. De smartphones kan altså mere end man lige går og tror!

Det var noget som passede perfekt til min business, da jeg jo ligesom Anja går ind for at tilbyde en simpel og kvalitetsfuld service for alle soloselvstændige og mindre forretninger.

Jer er SÅ glad for hvordan videoen endte med at folde sig ud, I kan se den herunder:

Brand Design for Social Media by Heart

 
portefoljethumbnail3.jpg
 

De af jer som kender mig, ved også hvor meget jeg brænder for det autentiske i en branding proces.
Et brand skal ikke bare se godt ud. Det skal være i rød tråd med det du udstråler indefra, og så skal det tiltrække dine drømmekunder. De af jer som kender Anja ved også at hun har en udstråling som både er behagelig og rolig, men også meget hjertevarm og energisk på samme tid.

Anja driver firmaet Social Media by Heart, som hjælper virksomheder med at komme ud over rampen med videomarkedsføring på de sociale medier. Anja er både er dygtig til at rådgive omkring alt det tekniske der hører sig med til videoproduktion, men ikke mindst også med at gøre det med hjertet og skrue op for sig selv.

Kemien ved vores første kaffemøde sammen var derfor super god mellem Anja og jeg, hvor vi blev enige om at starte et samarbejde og gøre brug af hinandens kompetencer. Jeg havde nemlig et ønske om at få produceret en branding video til min hjemmeside, og Anja stod og manglede et brand design.

Den superfine video som Anja har kreeret for mig ligger forresten nu på min forside, og den proces vil jeg fortælle mere om i et andet blogindlæg, for nu er det all eyes on Anja <3

showcase-smbh.jpg
showcase-smbh3.jpg
showcase-smbh2.jpg

Vi startede med at Anja udfyldte mit branding spørgeskema, som forberedelse inden projektet gik i gang.
I branding spørgeskemaet fik Anja sat ord på hendes vision, værdi og væremåde som blev kogt ned til disse nøgleord:

Glædespræder, ærlig, nærværende, rummelig, energisk, intuitiv, jordnær, forstående, feminin, kærlig, humoristisk, positiv.

Derfra begyndte jeg på designarbejdet. Jeg starter altid med at kreere et moodboard, for at være sikker på at Anja og jeg var enige om den overordnede stil designmæssigt, inden jeg gav mig i kast med noget konkret.

Moodboardet blev i rolige og feminine farver med et miks af kraft papir, lyserød velour, søgrøn, mørk bordeaux, håndtegnede illustrationer og rustikke blomster.
Ud fra moodboardet blev vi enige om de farver og fonte som passede bedst til Anjas brand.

brandboard-smbh.jpg

Ud fra de håndtegnede illustrationer i moodboardet valgte vi at Anja skulle have designet et feminint, håndtegnet ikon til sit logo, som skulle stå i kontrast til den ellers tekniske verden som normalt hører sig med indenfor video. Det skulle fremhæve at Anja ikke kun fokuserer på de tekniske aspekter i en videoproduktion, men at hun også har noget på hjerte.

Det endte med at jeg tegnede et rustisk håndtegnet hjerte.
Hjertet blev implementeret i et smartphone ikon, som ligger vandret for at understrege at Anja primært arbejder med videomarkedsføring.

Ud fra det håndtegnede hjerte kreerede jeg derudover et baggrundsmønster, som blandt andet blev integreret i et par skabeloner til Anjas instagram profil, og på den måde skabte vi den røde tråd til Anjas visuelle identitet.

Jeg ville være sikker på at Anjas brand kunne stå stærkt fremover i hendes udvikling. Derfor samlede jeg det hele i én stor Brand Design Guide, som er en form for ”opskrift bog”, til hvis hun enten selv eller en anden fremover skal designe noget visuelt til hendes virksomhed.

Anja’s egen udtalelse om forløbet:

“Det har været en spændende proces, og det har været med til at få synliggjort nogle ting for mig, i forhold til min forretning. Jeg har lært en del om vigtigheden af at være sig selv og sit brand bevidst; alt fra farver, fonte, brand board og mine egne ord, hænger nu sammen så de giver en helhed.

Sasja har en rigtig god indlevelsesevne, og hun spørger ind til en, så hun får alle de svar der er nødvendige for at kunne skabe et brand design. Hun er dygtig til dit fag, og jeg er ikke i tvivl om, at hun får stor succes med Thriving Studio.”

Jeg elsker at arbejde sammen med andre passionerede iværksættere, og Anja er både teknisk dygtig og professionel, samtidig med at hun er super hjælpsom og hjertevarm.

Derfor har det været en fornøjelse for mig at skrue op for Anjas personlige brand, og jeg er super tilfreds med hele vores forløb sammen og ikke mindst slutresultatet.

Mit ultimative branding redskab

Lad os hurtigt blive enige om at det selvfølgelig er alfa omega at skabe en forretning, hvor du er lykkelig i dit selvstændige virke, men du skal tiltrække kunder i biksen, for at din forretning overhoved kan overleve.

Dog bliver hele tiden sværere og sværere at skille sig ud på markedet og konkurrencen er hårdere end nogensinde før, hvor enhver kan søge på alt mellem himmel og jord på nettet.

Så hvad kan du gøre for at hamle op med dette?

Det vil jeg fortælle dig meget mere om i dette blogindlæg.

mitultimativebrandingredskab18102018.jpg

For det første skal du sænke skuldrene, og tage en dyyyyb indånding. Det nytter nemlig ikke noget at stresse i hamsterhjulet og jage succesen.

Det kan måske lyde provokerende, men du er faktisk 100% i stand til selv at skabe din egen succes.

Derfor er det vigtigt at du tør at tage ansvaret for dit eget liv, og selv tror på at du opnår succes som iværksætter. For hvis ikke du selv tror på at du opnår succes, hvem skulle så?

Lad os lige tage den en gang til;

Hvis ikke du selv tror på at du opnår succes, hvem skulle så?

Når dén er sunket ind, er du klar til at give dig i kast med mit ultimative redskab til at skabe et unikt brand og skabe en succesfuld forretning.

Nu hvor jeg er Brand Designer tror du måske at mit ultimative redskab har noget at gøre med selve designet af logoet, hjemmesiden eller andet designrelateret.

Men tro det eller ej... det at skabe et unikt og stærkt brand som fører til en succesfuld forretning har ikke med fokus på selve designet.

For et smukt/professionelt/eksklusivt/gennemført design kan jo være fuldstændig ligegyldigt hvis det ikke tiltrækker de rigtige kunder - dine DRØMMEkunder.

Og dét står jeg ved, selvom jeg er designer.

Til gengæld er mit ultimative redskab et strategisk spørgeskema som hjælper dig med at stille skarpt på din autentiske, unikke brand identitet.

For når du ved hvad din autentiske, unikke brand identitet er så…

  • Tiltrækker du dine drømmekunder som du BÅDE tjener gode penge på og som du elsker at arbejde sammen med

  • Skaber du din drømmeforretning hvor du kan være dig selv

  • Kan du udnytte dit fulde potentiale

Og jeg kan fortælle at det ikke er et hvilket som helst spørgeskema, da jeg selv har finpudset og udviklet på det i 5 år. Derfor er det gennemtestet og det har bevist sit værd i min designprocess.

Idag bruger jeg det altid som fundament til at stille skarpt på mine kunders autentiske brand identitet INDEN jeg går igang med selve designarbejdet.

Men nu sidder du måske og tænker “jamen Sasja, jeg ved ikke hvad min autentiske, unikke brand identitet er?”

Og her falder 10’øren

Jeg har nemlig kreeret en workbook til dig, hvor jeg guider dig igennem alle mine strategiske spørgsmål, så du selv kan udforske og stille skarpt på din brand identitet.

Du kan få workbook’en ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev lige her

Din brand identitet består kort sagt af tre grundpiller som skal være i harmoni med hinanden:

Visionen er passionen. Din ultimative drivkraft. Det er dén ting i verden som du er skabt til at ændre.

Væremåden er det som du udtrykker i din unikke personlighed, og som gør at du tiltrækker din drømmekunde.

Og sidst men ikke mindst er værdien din pallette af services eller produkter som gør at du skiller dig ud på markedet og gør en reel forskel for andre.

Workbooken hjælper dig altså med at udforske og stille skarpt på disse tre grundpiller.

Så glæd dig til at kunne skrue op for dit unikke brand og skabe din drømmeforretning, hvor du både tjener gode penge OG er lykkelig med dit virke!

Du kan få workbook’en ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev lige her

Gode tips inden du begynder:

Bryg dig en god kop kaffe, og sæt dig godt til rette - og husk ikke mindst at slukke for din wifi. Så kan du nemlig tage dig god tid til at dykke ned og udforske dit brand. For at få maksimalt ud af spørgsmålene, bør du sætte 30-60 minutter af.

Det er ikke sikkert at du kan svare på alle spørgsmålene med det samme. Så find ud af om du tænker bedst ved at meditere, høre musik, gå en tur og samle tankerne, skrive dagbog, optage dig selv tale og tænke osv osv.

Når du svarer på spørgsmålene, så fokusér på dette; det skal føles let at tjene penge og være magnetisk, men det skal først og fremmest være en lykkelig tilstand for DIG i DIN virksomhed.

Du kan kun skabe den succes som du selv tør forestille dig - og som du virkelig selv tror på kan lykkes.

Du kan få workbook’en ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev lige her

Brand Design for Mia Poulsen

 
portefoljethumbnail.jpg
 

Tilbage i februar stødte jeg på Mia Poulsens webinar der handlede om succesfulde lanceringer.
Til trods for at jeg ikke havde hørt om hende før, og hun ikke havde nogen visuel identitet til at danne et billede af hvem hun var, så slog hun benene væk under mig til hendes webinar.

For Mia har et drive der skinner igennem. Hun viser ikke kun modeller og metoder, men går lavpraktisk til værks med faktiske eksempler. Hun har selv gået vejen og hjælper nu andre kvinder med at skabe en succesfuld forretning hvor det klassiske dilemma for kvinder mellem tid, penge, familie og børn ikke er til stede.

Det eneste hun nu manglede var et brand design som matchede hendes brand, og her startede vores samarbejde som sød musik.

showcase-miapoulsen2.jpg
showcase-miapoulsen3.jpg
showcase-miapoulsen.jpg
brandboard-miapoulsen.jpg


Vi startede projektet ved at Mia udfyldte mit branding spørgeskema, hvor Mia fik sat ord på hendes brand, og blandt andet kan beskrives med disse ord:

Magnetisk    Familiemor    Visionær    Ekstravagant    Motivational    Transformational    Majestætisk

Derefter begyndte mit designarbejde og moodboardet var første step som lagde den overordnede stil. Moodboardet blev med marmordetaljer, kirsebærtræer, messing og art deco mønster. Herfra blev vi enige om farvepalletten og fontene.

Ud fra art deco mønsteret valgte vi at Mia skulle have designet et levende og fleksibelt mønster i en messingfarve, som både kunne skaleres op, ned og pilles fra hinanden til delelementer, og som skulle skabe den røde tråd på Mia’s forskellige platforme.

I selve logoet blev dette mønster også blevet brugt i logoet som prikken over I'et - bogstaveligt talt. Det kunne nærmest ligne en form for "krone" som passer rigtig godt til den ekstravagante som vi gik efter.

Da alt hvad Mia sælger er services via digitale platforme havde hun desuden brug for en masse forskellige skabeloner til alt fra hendes nyhedsmails, facebook annoncer, webinarer og instagram posts.
Så vi implementerede designet alle de steder hvor kunden støder på Mia, så der blev skabt et stærkt og genkendeligt brand.

Jeg ville være sikker på at Mia's brand kunne stå stærkt fremover i hendes udvikling. Derfor samlede jeg det hele i én stor Brand Design Guide, som er en form for ”opskrift bog”, til hvis hun enten selv eller en anden fremover skal designe noget visuelt til hendes virksomhed.

Mia's egen udtalelse om forløbet:

"Jeg har brugt Sasja fra Thrive Studio til at lave visuel branding for min virksomhed i forbindelse med en international ekspansion. Jeg må sige at hun har formået at indfange min sjæl og vision utrolig fint og omsætte det til grafiske elementer der kan bruges rundt om hele mit brand. Lige fra hjemmeside til pdf´er og sociale medier. Jeg føler hele mit brand har fået et kæmpe løft.

Sasja er fleksibel og arbejder meget tydeligt for at skabe den bedste løsning muligt. Og det er virkelig en stor fornøjelse.

Hun har mine varmest anbefalinger."

For mig har det både været vildt sjovt, lærerigt og legende let i samarbejdet med Mia. Hun er virkelig en kvinde jeg ser op til, og hendes mantra om at penge, tid og familie ikke er et dilemma er noget jeg har taget med mig i min måde at drive forretning.

Jeg er beæret over at have haft fornøjelsen af at designe hendes brand i et lækkert og autentisk design, og jeg er spændt på at følge med i hendes virksomheds videre udvikling.

Definér din egen version af succes og udnyt dit fulde potentiale

"Vi venter hele ugen på fredag,
hele året på sommer
og hele livet på lykken.

Stop med at vente og start med at leve"

Dette klichéagtige citat står med store bogstaver på vores køkkentavle derhjemme, og det gør det fordi jeg i mange år har været ALT for opslugt at hele tiden at tænke fremad. Jeg har kun set det som en god ting, for det er vel godt at drømme og være målbevidst, ikke sandt? 

 
definerdinegenversionafsucces-15072018.jpg
 

Jeg var så opslugt af at se fremad, og jeg kunne bruge timevis på at drømme mig væk på sociale medier i andres perfekte liv, med smukke designermøbler, trendy garderober og ikke mindst succesfulde forretninger.

Jeg ville så gerne have det de andre havde. Men selv når det lykkedes mig at opnå et mål, rungede det bare hult. Og så satte jeg et nyt mål, og endnu et, og endnu et og...

Jeg glemte helt at nyde selve processen, fejltagelserne og besværlighederne. 
Min hverdagslykke var forsvundet. Kan du også genkende denne følelse?

Grunden til at mange af os kan nikke genkendende til følelsen af tomhed i den evige jagt er fordi vi bruger for meget tid på at jage andres lykke. For selvom det viser sig at du har præcis de samme drømme og mål som en anden given person, er I stadig to vidt forskellige mennesker, med forskellige identiteter, baggrunde, personligheder, vaner og verdensopfattelser, så derfor bliver rejsen hen til målet vidt forskelligt.

De sociale mediers uendelige kontaktflade har lammet os i alle mulighederne, så derfor er det mere vigtigt end nogensinde at du definerer din egen version af succes.

Drømmer du om at tjene 10millioner om året, arbejde 80 timer om ugen og være den næste store Oprah Winfrey? Eller drømmer du om at rejse jorden rundt som globetrotter og se verden med intet andet end dig, din rygsæk og dit sind?

Det er sindsygt vigtigt at huske dette: INTET her er rigtigt eller forkert. Det er kun dig som kan mærke efter indeni dig selv, hvad som du drømmer om i dette liv. Og når du står ved dig selv, din passion og din egen definition af succes vil du have meget lettere ved at tage beslutninger for din forretning. Og det vil gøre at du står stærkt på markedet og har lettere ved at bryde igennem.

Her er en række spørgsmål du kan stille dig selv for at stille skarpt på din egen definition på succes:
- Hvordan er du endt med at blive dig?
- Hvad giver mening for dig i livet?
- forestil dig at der ikke eksisterede penge og det kapitalistiske system ikke fandtes. Hvad ville du så lave? Er der nogle bestemte ting du føler dig skabt til?
- Hvordan ser dit liv ud om 10-20 år fra nu?

Når du kan svare på ovenstående spørgsmål er det lettere for dig at kende dit eget fundament. Ud fra fundamentet kan du få designet dit unikke brand, med farver, fonte, mønstre og teksturer så du udstråler din autentiske brand identitet, tiltrækker din kernekunde og udnytter dit fulde potentiale.

Brand & Web Design for Thriving Studio

 
portefoljethumbnail4.jpg
 

Ego alarm!

Ja nu er i advarede :)

For som en del af min process i at starte min egen virksomhed, kendte jeg jo ingen bedre til at designe et autentisk og holistisk design end mig selv. Jeg ved godt hvor selvglad det lyder, men jeg kender ikke nogen indenfor min egen branche som bruger samme process som jeg selv. Det er meget anvendt bland brand designere i USA og England, men på det danske marked er der en tendens til enten at fokusere meget på strategien ELLER meget på det grafiske. I min verden hænger disse ting sindsygt meget sammen, og derfor har jeg valgt at bruge min egen teknik til at få designet mit eget design.

Men ligeså let og selvsikkert jeg kan designe for andre, ligeså angstprovokerende er det som designer selv at få designet. For jeg er typen der i mange år altid har elsket at friske garderoben og indretningen i hjemmet op med modediller.

Men når det kommer til designet af dit brand er det super vigtigt at holde sig til de samme farver, mønstre og billeder i årevis, for at blive genkendt og etableret på markedet.
Det er også årsagen til at jeg altid designer "tidsløse" brands. Selvfølgelig må de gerne være nutidige, men de skal ikke kun følge en bestemt modedille, for så står du med et outdateret design om små 5-10 år. Så dette havde jeg selvfølgelig også in mente da jeg designede mit eget design.

showcase1-thrivingstudio2.jpg
showcase1-thrivingstudio.jpg
showcase1-thrivingstudio3.jpg
 
brandboard-thrivingstudio.jpg

BRAND IDENTITET:

I den første del af processen i branding spørgeskemaet blev disse ord mine branding nøgleord, som opsummerer min brand identitet:

ÆSTETISK, SKANDINAVISK, JORDNÆR,
FEMININ, AUTENTISK, BOHEME

 

BRAND DESIGN:

Ud fra dette designede jeg moodboardet med et mix af art deco, boheme og skandinaviske vibes.

Ud fra moodboardet blev farvepaletten søgrøn, smaragdgrøn, blomme og sandfarvet.

Fontene blev Open Sans i light og bold til brødtekst og overskrifter, samt Playfair Display som kunne bryde stilen til quotes og blikfang.

BRAND ELEMENTER:

Mit logo har fået et ikon der "blomstrer" i art deco stil, som jeg synes passer godt med mit firmanavn og fremhævede den vibe som jeg ønskede.

Ud fra ikonet designede jeg forskellige baggrundsmønstre som kan bruges til diverse platforme såsom hjemmesiden, social media posts, visitkort osv.

Et mønster er rigtig godt at få designet når man ikke sælger fysiske produkter. Det giver brand designet et liv og skaber en rød tråd.

Det er efterhånden et halvt år siden jeg designede mit brand, og jeg er stadig ligeså vild med det som jeg var fra dag 1. Så det kan tyde på at min angst for at jeg ville have lyst til at ændre det hele tiden ikke var nødvendig :)

Gør-det-selv eller hyr en professionel - hvad er bedst?

Når du skal starte en ny virksomhed er der 117 ting du skal tage stilling til, og en af de ting er din visuelle identitet og din hjemmeside. 
Idag kan ingen virksomhed overleve eller vækste på den lange bane uden en digital tilstedeværelse og et gennemdesignet brand. 

Du kan endda risikere at skræmme potentielle kunder væk hvis din hjemmeside eller dit visuelle brand ikke er designet på en måde som tiltrækker den rigtige målgruppe. Men er det bedst for dig at gøre det hele selv, eller bør du hyre en professionel? Jeg har opridset hvad du bør overveje inden du tager valget om du skal hyre en professionel eller gøre det selv.

 
gor-det-selv-eller-prof-hvad-er-bedst-210218.jpg
 


Kreativ eller idéforladt?

Som designer kommer designløsninger meget intuitivt og let til mig, hvor det for andre er noget nær uforståeligt hvordan jeg gør, og min uddannelse som brand designer har gjort mig endnu mere skarp på min process. Men jeg vil gerne slå en ting fast.

På trods af min uddannelse og mine kreative evner mener jeg helt oprigtigt at de fleste kan lære grundlæggende designprincipper - hvis man har viljen og tiden til at lære det.

Det kan selvfølgelig være at du er en af de få mennesker på jorden som synes det er super kedeligt at tænke kreativt og finde på nye idéer. Men mange af os iværksættere har typisk mange idéer og er kreative af natur! Så selvom du ikke er kunstner, designer eller noget lignende fancy, kan du sagtens at lære at designe visuelle elementer til dit brand som ser ordentlige ud.

Selvfølgelig er det altid noget andet at få designet noget af en professionel, men alle skal jo starte et sted, og det er bedre at have noget end ingenting.

Tålmodig eller travl?

Vi kender alle ordsproget "tid er penge", og det altså virkelig sandt. Jeg tror på at de fleste kan lære basic designprincipper og webudvikling, men du skal vide at det kræver tid.

Derfor bør du overveje om den tid og tålmodighed som det kræver for dig at kunne lære alt fra bunden. Måske er prisen godt givet ud at få en professionelt til at gøre det fro dig, så du kan investere din tid bedre i at gøre det du er bedst til.

Men hvis du til gengæld er i en situation hvor du ønsker at investere tiden i at gøre det selv, kan du med den rette vejledning sagtens få en super fin løsning stablet på benene selv.


Nystartet eller etableret?

Hvis du er nystartet iværksætter er det meget normalt at du ikke er helt sikker på din unikke position på markedet.
Hvis det er tilfældet så kan det være super smart at eksperimentere med designet selv.

For jeg kan garantere dig for at du er et helt andet sted med om bare et år hvis du ikke ved hvem du er og din unikke position på markedet. Og så kan du ende med at betale dyre domme for et design som slet ikke afspejler dig eller din virksomheds identitet, og så skal du starte helt forfra.


Teknikhaj eller teknikmongol?

Denne leder lidt op af det jeg nævnte i tid. For det kræver nemlig tid at lære teknikken bag det at designe et brand og en hjemmeside.

Derfor bør du være ærlig overfor dig selv. Hvis du er en af de typer der er teknikforskrækkede er det måske ikke det bedste for dig at give dig i kast med lige akkurat hjemmeside design og brand design.

Men hvis du til bare er nogenlunde skarp til at lære ny teknik at kende, vil jeg påstå at du ikke skal lade dig begrænse af frygten for at kunne lære tingene. Det kan bare variere hvor hurtigt du lærer det sammenlignet med andre.


Fattigrøv eller pengestærk?

Det er altså ikke uden grund at man betaler et vist beløb for professionel hjælp og er kvaliteten typisk derefter.

Derfor lægger dette punkt sig meget op af tid, for det kan godt være at du sparer penge her og nu, men det kan være bedre givet ud at hyre en professionel end hvis du kaster dig ud i at gøre det selv og sidder tilbage 2.357 arbejdstimer efter med et design som ikke fungerer.

Du skal også se det som en investering. Selvom det er dyrt her og nu at betale for et professionelt design, når du ud til mange flere kunder ved at give det rigtige førstehåndsindtryk.


Opssummering:

Kort og godt kan det hele opsummeres til at der ikke er noget definitivt svar på om det er bedst med gør-det-selv løsningen eller at hyre en professionel brand & web designer, for det kommer helt an på hvor du står i forhold til din virksomhed.

Ud fra mine overskifter kan man konkludere; hvis du som selvstændig ser dig selv som en kreativ, tålmodig, nystartet, fattig teknikhaj skal du højst sandsynligt sikkert give dig i kast med gør-det-selv løsningen!

Ok nu er betegnelserne nok lidt overdrevne, men jeg håber I forstår min pointe.

Du bør i hvert faldet ikke fravælge gør-det-selv metoden fordi du frygter det, men fordi du ønsker en gennemarbejdet løsning uden selv at skulle bruge tid på det, og ser det som en fornuftig investering.

Jeg arbejdet typisk med mere etablerede kunder, som netop ser en værdi i at spare værdifuld tid ved at få mig til at designe et professionelt, autentisk og holistisk brand. Men jeg har også arbejdet med kunder som er helt nystartede, og så det som en vigtig investering og et stærkt fundament for deres videre udvikling.

Så længe at du er velovervejet i din beslutning og er realistisk omkring din situation kan du med ro i maven gøre hvad der er bedst for dig og din virksomhed.

Hvis du overvejer at hyre professionel hjælp til brand & web design kan du læse mere om mine services her.

Simpel Web Design for MULD Kantiner

 
portefoljethumbnail5.jpg
 

Når man kender ens virksomheds identitet får man en branding-løsning fra mig som er langt mere brugbar og reel. Det kræver dog normalt at man har været i gang med sin virksomhed i en rum før, før man kan være skarp på identitet, målgruppe og retning for sin virksomhed. Jeg tilbyder heller aldrig kun webdesign som et soloprodukt da selve designet bliver nødt til at afspejle brandingen med de rette farver, fonte og overordnede stilretning. Men der er altid en undtagelse der bekræfter reglen...

Det hele startede da Amanda Kruse Larsen kontaktede mig sidste år. Hun var igang med at skabe en visuel identitet for Bo Damgaard Asmussens nye virksomhed MULD Kantiner, og hun ønskede at bruge mig som ekstern designer til at kreere selve hjemmesiden, og hun også havde hevet Lucas Renlund ind som fotograf. Amanda er en af de dygtigste grafikere jeg kender i miles omkreds, og derfor var jeg ikke i tvivl om at hendes design guideline ville være i top kvalitet, som ville være et rigtig godt udgangspunkt for mig ift. hjemmesidedesignet. Derudover var Bo i modsætning til de fleste nye iværksættere fuldstændig skarp omkring hans vision og koncept omkring MULD Kantiner. Så jeg takkede med glæde ja og sprang i med begge ben.

showcase2-muld.jpg
showcase1-muld.jpg
showcase3-muld.jpg
showcase-full-muld.jpg

Om Bo & MULD Kantiner
Bo's hjerte har længe banket for at fremme kvaliteten af hverdagsmad i kantiner, og han synes det var på tide at vende bøtten på kantinemarkedet. Råvarerne er som udgangspunkt økologiske og Bo og hans team er på fornavn med landmændene hvor de skaber et meningsfuldt samarbejde med fokus på nærhed, omtanke og god økonomi.

Om Udfordringen
Til trods for Bo's klare vision, havde han brug for hjælp til at indkapsle det i en visuel kontekst, og han ønskede den høje kvalitet, det nære og det rå udtryk skulle skinne igennem fra start.

Om Processen
Min overbevisning om Amanda's evne til altid at levere topkvalitet holdte selvfølgelig vand. Amanda startede med at skabe selve design identiteten for MULD Kantiner og Lucas brugte denne som en guide til at kunne skyde de mest fantastiske billeder. Jeg brugte selv samme design identitet til at bevare den røde tråd i designet af hjemmesiden. Hele processen var alt i alt en ren fornøjelse for os alle med Amanda som projektleder.

Sådan skaber du en forretning med mange passioner

Som kreativ iværksætter er du fuld af idéer, og du er nysgerrig af natur med masser af gåpåmod. Og det er fantastisk! Det at have masser af gode idéer er en unik egenskab, og jeg vil vædde med at du bogstaveligt talt har omkring 117 idéer du ønsker at føre ud i livet. Og det har ikke nødvendigvis noget at gøre med at du ikke elsker det du laver nu. Din hjerne er bare skruet sådan sammen at den har sit eget liv og hiver dig rundt i manegen i paletten af foreskellige spændende projekter du kunne igangsætte.

Lad mig komme med et eksempel; Du er måske coach som giver karriererådgivning. Men du har også andre passioner indenfor coachingfaget såsom at hjælpe teenagepiger som lider af angst, og stressramte kvinder. Hvis du oven i købet er en multipassioneret person stopper det ikke her, næh nej! For du har også et indre kald om at skrive en krimiroman, at være hot yoga instruktør, bryllupsfotograf  og og og... Problemet er at hvis du vil det hele på én gang når du ingen vegne. 

Lad det lige synke ind; hvis du vil det hele på én gang når du ingen vegne.

Men hvordan skal du nogensinde kunne fokusere på den ene niche i din virksomhed når du har så meget på hjerte? Den mindre gode nyhed jeg har til dig er at du desværre bliver nødt til at få prioriteret og systematiseret dine mange idéer på den ene eller anden måde. 

Men den gode nyhed er at du ikke nødvendigvis behøver at smide det hele over bord, da der faktisk er løsninger som kan rumme flere af dine idéer og passioner end du går og tror. Det bestemt ikke er let at være iværksætter med mange forskellige slags projekter, da det virkelig kræver fokus og planlægning fra din side af! Og det kræver ikke mindst at du graver dybt ind i dig selv og er ærlig overfor hvilken løsning som passer bedst for dig og din karriere - og dine mange passioner. Jeg har skrevet nogle forskellige løsninger ned som du kan overveje passer til dig.

 
forretningmedmangepassioner-06022018.jpg
 

Skab et paraplybrand med ét lag ad gangen:

Det smarte ved denne model er at hver af dine nicher giver synergier til hinanden som automatisk skaber en vis tillid og kvalitetsstempling på tværs. Hvis ikke du allerede er kendt for en eller flere af dine passioner er det en god idé at starte med én niche, som du kan blive kendt indenfor. Når du har fået etableret dig indenfor den første niche, kan du stille og roligt bygge på og udvide dit personlige brand til andre brancher, indtil du til sidst har skabt ét stort paraplybrand under samme navn. 

Et godt eksempel på dette er Ilse Jacobsen. Når man nævner Ilse Jacobsen tænker alle med det samme "gummistøvler", men henover årene har Ilse faktisk formået med god succes at udvide sit brand. Både med andre beklædningsgenstande over i helt andre brancher, såsom skønhedsprodukter, et kursted og en blomsterbutik.

Denne metode kræver dog ekstremt meget tålmodighed og vedholdenhed, sammen med en god portion selvtillid. Rom blev ikke bygget på én nat, og man kan komme til at give op, før eventyret overhoved er begyndt fordi det tager flere år at få til at lykkes.

Skab selvstændige brands.

Der kan være grænser for hvor vidt man kan strække et paraplybrand. Hvis dine passioner ikke har en synergi bør du skille tingene ad. Det kan være at du for eksempel ønsker at åbne en fiskerestaurant og samtidig vil åbne lave et nyt brætspil.

Et godt eksempel på dette er IC Companies, som både ejer Only, Vero Moda, Jack & Jones, Vila og mange flere. Hver butik har sin egen identitet og lever et selvstændigt liv uden at andre nødvendigvis ved at de hører under samme firma.

Denne løsning gør at du undgår separationsangsten ved at give slip på de ting du virkelig er passioneret omkring, men prisen er også høj. For konsekvensen ved at gøre dette er at du bliver nødt til at splitte din tid og energi i to som betyder at dine virksomheder vil vokse langsommere end hvis de havde din fulde opmærksomhed. Så så længe at du er indforstået med konsekvensen kan det måske være det rigtige at gøre for dig.

Nyd dine hobbier

Det kan godt være at du elsker at lave keramik og at du nyder at spille guitar - men er du sikker på at det er ting du vil omdanne det til en levevej? Halvdelen af de ting du laver som selvstændig har faktisk intet at gøre med din rene passion, så du bør overveje holde din passion for dig selv, og nyde friheden ved at du selv bestemmer hvordan, hvor meget og hvornår du skal dyrke den.

Hvilken løsning er bedst?

Nu kommer vi ind til kernen! Jeg har fortalt dig om dine muligheder, og nu er det din tid til at arbejde. Der er tre ting du skal dykke ned i, for at du bedst kan træffe de rigtige beslutninger om dine mange passioner;

finddinniche-model.jpg

Dine kompetencer

Som den talentfulde person du er, har du et væld af kompetencer. Så her skal du tænke på ALT det du kan og de mange kvalifikationer og erfaringer som du har gjort dig gennem livet. Alle disse ting hører ind under dine kompetencer.

Dine passioner

Selvom du har mange forskellige kompetencer, er det ikke nødvendigvis alle ting som du virkelig brænder for. Omvendt kan der være flere ting du har passion for som du ikke er bestemt dygtig til. Så her skal du holde dig til alle de ting som du både har passion for hvor du samtidig er kompetent.

Værdi for andre

Selvom der er visse ting du både er skarp til og passioneret omkring på samme tid, er det altså ikke sikkert at der er et marked for det. Her skal du være lidt selvkritisk ved at stille dig selv en række spørgsmål. Hvilke ting giver en reel værdi for andre? Er det overhoved noget andre ønsker at betale for? Er det noget du kan leve af? Hvordan ser fremtidsudsigterne ud? Hvad med konkurrenter? Her er det vigtigt at du fokuserer på de ting som du kan se der er et behov for hos andre.

Din niche

Hvis der bare er én niche som både rammer dine kompetencer, dine passioner og værdi for andre har du fundet dit smørhul! Byg din virksomhed og din karriere omkring denne ene ting, og du vil få et liv fyldt med overskud, energi autencitet og målrettethed. Så skal de andre niche og drømme nok også nok finde sin sekundære plads helt automatisk.

Derfor forlader jeg aldrig Squarespace

Selvom Wordpress er det mest udbredte CMS system til at bygge hjemmesider, må jeg bare sige at jeg altså ææælsker Squarespace! Og det er bestemt ikke tilfældigt.

Hvis du selv bruger Wordpress eller et helt tredje CMS system, så skal du endelig ikke skamme dig, for der er bestemt mange fine løsninger derude. Så hvis du er glad med hvad du har nu, og det opfylder dine krav så skal du måske ikke læse videre. 

Men hvis du til gengæld ikke har en hjemmeside endnu og er i tvivl om hvad du skal vælge, eller du måske har en hjemmeside som du er frustreret over ikke lever op til dine ønsker, så bliv hængende! Det her kan måske vende op og ned på dit liv (mindre overdrivelse).

 
derfor-forlader-jeg-aldrig-squarespace-31-01-18.jpg
 

Forskellen på Squarespace og Wordpress:

Der er mange forskelle på de to systemer, men helt overordnet fungerer Squarespace som et lukket system ligesom Apple, hvor Wordpress er et åbent system. Et åbent system tillader ALLE at udvikle løsninger og skabeloner, som desværre betyder at man ikke er sikret en ordentlig kvalitet og sikkerhed.

Min historie inden Squarespace

Lad os skrue tiden tilbage til foråret 2014, hvor jeg var nyuddannet brand designer fra KEA. Jeg havde landet mit første job som grafisk assistent hos et lille eventbureau. 

De havde en hjemmeside som ikke var særlig pæn (ok den var horribel!) og det kriblede i mig for at bruge mine nyerhvervede kreative evner på at hjælpe dem. Men nul erfaring indenfor hjemmesidedesign tilbød jeg at designe en ny hjemmeside for dem på to uger i Wordpress. 

Det lykkedes med nød og næppe via støtte fra min veninde som er programmør, som kunne justere de ting som skabelonen ikke kunne magte. Jeg bruge efterfølgende et helt år på at designe min egen hjemmeside, hvor jeg skiftede skabelon tre gange, og jeg blev aldrig heeelt tilfreds. 

Så stødte jeg på Squarespace.

Squarespace er for det første ualmindeligt smukt designet fra første øjekast, uanset hvilken skabelon man vælger. Der er langt mindre typer skabeloner at vælge mellem sammenlignet med Wordpress, hvor alle fra hele verden kan designe uendeligt antal skabeloner. Men jeg foretrækker færre muligheder, som til gengæld er gennemarbejdede. 

Squarespace har målrettet sig til virksomheder indenfor den kreative branche, såsom designere, fotografer, kunstnere osv som ønsker at vise deres løsninger på smukkeste vis. Det lyder næsten som en åndssvag forelskelse, og det var det næsten også. Det var virkelig noget som talte til mit designerhjerte.

Men uanset hvor meget jeg elsker smukke visuelle løsninger, er jeg altså pænt ligeglad hvis ikke det duer til noget. Det er heldigvis også tilfældet med Squarespace. Lad mig nævne nogle enkelte af de mange fordele:

Det er let at bruge

Det er helt fantastisk så let det er at navigere i. Alt er drag and drop, så selv dem der ikke er designere eller programmører kan bruge det uden at vride hjernen. Det virker på Chrome, Safari, Apple, PC og jeg ved ikke hvad. I det sekund du ændrer noget kan du se hvordan det kommer til at se ud. Hvis det ser rigtigt ud på din side, ved du med tryghed at det også ser godt ud udadtil for alle andre. 

Det er kompatibelt med alle enheder og platforme.

Du kan sælge direkte fra systemet

Der er integreret Paypal og Stripe, som er to kæmpe spillere på markedet. Det betyder at du slipper for at installere andre programmer og systemer, som kan koste det hvide ud af øjnene. Det er især en fordel hvis du kun lige er startet, og gerne vil holde omkostningerne nede.

Let at håndtere bloggen

Du kan både oprette udkast og planlægge forud for hvornår dine indlæg skal udgives. Så er du i en god skrivefase kan du i princippet komme flere måneder forud uden at skulle bekymre dig om at opdatere bloggen. Super smart!

Styr det fra din smartphone

Squarespace har endda en app som gør det muligt for dig at redigere blogindlæg og tjekke statistik direkte fra din telefon! Det er selvfølgelig altid mere ideelt at arbejde fra din computer, men hvis du er i en kattepine og ikke nåede at uploade dit seneste blogindlæg, giver det en kæmpe frihed og fleksibilitet på farten.

Og det her mine kære venner, er blot nogle få af de MANGE muligheder og fordele Squarespace indeholder. Nu fik I mine personlige favoritter, men hvis I har et par timer at slå ihjel så tjek hele deres feature index ud her: https://www.squarespace.com/feature-index

Fire GODE grunde til at hyre en brand designer

Hvorfor investere i brand design?
Din brand identitet er dit omdømme. Det vil sige det som dine kunder synes om din virksomheds væremåde, dine produkter eller services. Derfor er det alfa omega at have en solid brand identitet, for at kunne tiltrække de rigtige kunder. Men konkurrencen er hårdere end nogensinde før, hvor enhver kan søge på alt mellem himmel og jord på nettet. Magten ligger i den grad hos forbrugerne. Derfor bliver det hele tiden sværere og sværere at skille sig ud på markedet. Så hvad kan du gøre for at hamle op med dette? Ved at investere i brand design som får dit brand til at stråle.

Hvad er en Brand Designer?
Som Brand Designer er jeg specialiseret til at designe alle de visuelle elementer som afspejler din brand identitet, og sikrer at du tiltrækker din kernekunde. Det gøres via en helt særlig process, hvor jeg stiller dig nogle helt specifikke spørgsmål, som jeg bruger som inspiration til at pejle mig ind på din brand identitet.

Hvis du overvejer at hyre en brand designer har du sikkert enten været igennem hele DIY møllen, sukket efter flotte logo'er på Pinterest, og har skiftet mening om de visuelle elementer et utal af gange. Det at hyre en brand designer til at få brandet din virksomhed kan være den ene ting som løfter dig til et nyt niveau. 

 
fire-gode-grunde-til-at-hyre-en-brand-designer-240118.jpg
 

Her får du 4 GODE grunde til at du bør hyre en brand designer:

1. Du sparer tid
du har meget på tegnebrættet og der er kun 24 timer i døgnet. Du er den person som kender din virksomhed aller bedst, men du er ikke designer. Du kan selvfølgelig fortsætte med at DIY alt i din virksomhed, men du kommer til at bruge ekstremt meget tid på noget som aldrig helt bliver godt. Derfor vil det være en stor lettelse og tryghed for dig at investere i at få en professionel designer til at gøre det for dig. Og ikke gør de arbejdet rigtigt! Så investerer du også mere tid til dig selv til at gøre det du elsker, og de ting som også er vigtige, såsom at udvikle din virksomhed og tage dig af dine kunder. 

2. Du opnår den røde tråd
Du har måske både din egen hjemmeside og et par profiler på diverse sociale medier. Du har måske endda også et visitkort, et menukort, et takkekort eller andet printet design. Det er løbende blevet designet af forskellige designere, eller på forskellige stadier i din virksomhed, men der har aldrig været én designguide, så helheden mangler. I processen vil en brand designer sikre sig tilpasse dit brand til ALLE dine platforme, som dine kunder kan støde på. 

3. Du får et autentisk og holistisk design
Du er ved en skillevej. At designe dit brand selv er ikke nok længere, hvis du ønsker at udvikle dig yderligere og fremstå mere professionel. Du kan selvfølgelig spare en masse penge ved bare at hyre en grafiker, som kan lave et tilfældigt logo til dig for 500kr. Men en professionel brand designer vil ikke starte med designprocessen, de vil først dykke ned i din brand identitet, og virkelig lære din virksomhed at kende. Ud fra dette vil designeren kreere de visuelle elementer som virkelig afspejler din sande brand identitet.

4. Du er klar til at investere i den vigtiste del af din virksomhed
Du er nået til et punkt hvor du forstår at du skal investere for at kunne tjene flere penge. Du vil derfor være helt sikker på at det er den rigtige investering at hyre en brand designer. Hvis du undersøger markedet grundigt, og finder den rigtige designer for dig er det uden tvivl det hele værd. Brand design er så meget mere end diverse grafiske elementer. Det kan sammenlignes med online dating - vi ser først det visuelle, og dømmer ud fra dette. Derfor kan designet af dit brand virkelig være altafgørende for om du hiver kunder ind i biksen eller ej.

Simpel Brand Identitet for Christina Bonita

 
portefolje-brand-identitet-christina-bonita.jpg
 

Når jeg udarbejder en brand identitetsguide for mine kunder, bruger jeg meget tid på at mærke dem, deres virksomhed, deres unikke personlighed, deres drive. Hele essensen af dem. Man skulle tro at jeg ville have svært ved at mærke Christina , når man tænker på at hun faktisk bor på Filippinerne - men tværtimod. Til trods for de tusindvis af kilometers afstand vi var fra hinanden, havde jeg ingen problem med at mærke Christinas varme, kærlige og hjælpsomme personlighed. 

Om Christina Bonita
Da Christina har mange års erfaring indenfor sit fag som coach, og hun ved 100% hvem hun er, hvad hun står får og hvem hun brænder for at hjælpe. Derfor var min pakke "Simpel Brand Identitet" super ideel til hendes behov, hvor hun med lethed kunne udføre mit branding spørgeskema online, kontra den større pakke "Fornem Brand Identitet", hvor jeg tilbyder den ekstra service at gennemgå branding spørgeskemaet 1:1 som en branding session.

I kan læse mere om mine branding services her.

Udfordringen
Selvom Christina kendte hendes brand identitet, var hun i tvivl om hvordan hun skulle omforme det i en visuel kontekst. Hun brugte allerede den samme farvepallette med coral og turkis, men farverne var meget skarpe, og hun følte ikke helt at de resonerede med hendes sande identitet. Der manglede blødhed, friskhed og lethed, som virkelig afspejlede hendes brand identitet på den rigtige måde visuelt. 

Processen
Det var en fornøjelse at modtage Christinas branding spørgeskema, som var fyldt med uddybende beskrivelser og tanker. Jeg mærkede hendes brand visuelt med det samme, og udarbejdede en samlet brand identitetsguide, hvor jeg fik vækket Christina's brand til live.

Jeg startede med at stille skarpt på hendes vision, væremåde og værdi ud fra spørgeskemaet. Jeg sluttede med at kreere hendes moodboard, som indkapsler Christina's brand identitet visuelt i med dertilhørende fonte og farver.

I kan se et udkast af Christinas Brand Identitetsguide her:

Portefoelje-Brandidentitet-Opsummering.jpg

Jeg sendte Christina det færdige resultat og gav hende et par dage til at kigge det igennem. Jeg anbefaler altid mine kunder at sove på det et par gange, så man er mere klar omkring eventuelle finpudsninger.

Vi afsluttede processen med at gennemgå guiden telefonisk sammen, og bortset fra et par få detaljer var alt som det skulle være.

Hele guiden med moodboardet, farvepalletten og fontene har Christina nu som en slags grundopskrift og værktøjskasse til selv at kunne skabe den røde tråd visuelt på alle hendes platforme både on- og offline. 

I kan læse meget mere om Christina og hendes coaching ydelser her.

Brand identitet og brand design - hvad er forskellen?

 
brand-identitet-og-brand-design-hvad-er-forskellen
 

Branding er et ord som bliver brug i flæng, men det er super vigtigt at skelne mellem din brand identitet og brand design. Der er nemlig en verden til forskel imellem de to ting. Meget kort sagt er din brand identitet en følelse, hvor brand design derimod skal afspejle din brand identitet, og bruges som et redskab til at bygge et succesfuldt brand.

Er du forvirret nu? Lad mig forklare nærmere.

Brand idenitet

Essensen af din brand identitet kan inddeles i tre kategorier: Hvem du er, hvad du gør og hvordan du gør det. Eller som jeg kalder det i Thriving Studio: vision, værdi og væremåde.

Disse tre ting tilsammen vækker en helt bestemt følelse eller opfattelse af dig hos alle der interagerer med din virksomhed. Stifereen af Amazon Jeff Bezos beskriver det kort og præcist:
“Your brand is what other people say about you when you’re not in the room”.

Brand design

Brand Brand design derimod er et værktøj som indkapsler din brand identitet visuelt. Og det er meget mere end bare dit logo! Når et brand design er udført ordentligt afspejles din sande brand identitet via de helt rigtige valg af farver, typografi og andre grafiske elementer på alle dine platforme. På den måde tiltrækkes de rigtige kunder, og du kan udnytte dit fulde potentiale.

Det lyder måske mærkeligt, men kan på mange måder sammenligne brand design med online dating. 

De fleste siger altid at personlighed er vigtigere end udseendet, men om vi vil det eller ej, dømmer vores underbevidsthed ud fra hvad vi ser på få sekunder - og især når der ikke nogen social interaktion! Derfor er udseendet afgørende for om andre tager kontakt til dig, ligesom med brand design. Når først man er blevet introduceret for hinanden, lærer man hinandens personlighed at kende med tiden, ligesom med din brand identitet.

Identiteten eller designet kan ikke stå alene

Dog er der en vigtig ting vi skal have på plads, for det er ikke nok hvis din brand identitet er solid, hvis ikke brand designet afspejler din brand identitet visuelt.

Omvendt er brand designet også ligegyldigt groft sagt, hvis ikke din brand identitet står stærkt i sig selv. For uanset hvor unik en niche du befinder dig i, og uanset hvor høj en service du yder til dine kunder, skærer det bare i øjnene hvis de visuelle elementer taler i stik modsat retning.
Lad mig give dig to eksempler:

Dårlig kundeservice

Hvis du ikke yder en god service, og efterlader en kunde skuffet eller utilfreds, vil kunden måske efterlade en dårlig anmeldelse på din Facebook side - uanset hvor pæn eller professionel den end ser ud. 

Ingen niche

Forestil dig at du ejer en café som sælger alt fra gryderetter, pizzaer og bøffer til isdesserter, smørrebrød og vegetarretter. Hvis en vegetar besøger din restaurant er der selvfølgelig en lille chance for at kunden elsker stedet, hvis han tilfældigvis også elsker isdesserter, røde bøffer, pizzaer osv. Desværre er oddsene langt højere for at han spiser sin mad, og aldrig kommer igen.

Som brand designer kan jeg altså hjælpe dig med at indkapsle din brand identitet med professionel brand design, men jeg kan på ingen måde skabe dit brand. 

Brand design + Brand identitet = verdens bedste venner

Din brand identitet og brand design er altså to ting som hænger uløseligt sammen. Netop derfor er en central del af min branding process at stille skarpt på din brand identitet FØR vi begynder med selve brand designet. Det er også derfor jeg kun tager et begrænset antal kunder ad gangen, for virkelig at kunne dykke ned i den enkelte virksomhed. 

Du kan læse mere om hvordan jeg kan hjælpe dig med at vække dit brand til live under mine branding services.