6 tegn på at du er klar til at få (re)designet dit visuelle brand

Hvad end om du er nystartet som selvstændig, eller du er etableret iværksætter, så er det sindsygt vigtigt at dit visuelle brand er i rød tråd med din unikke essens.

Det gør nemlig at du kommer ud over rampen med dit budskab, tiltrækker dine drømmekunder og skaber det virke du drømmer om.

Men det er en stor investering for de fleste soloselvstændige og mindre virksomheder at få designet et unikt brand. Både tidsmæssigt og økonomisk. Derfor vælger mange at udskyde projektet. Men gør du det for sent, kan det være decideret skadeligt for dit renommé, og dermed din indtægt.

Omvendt skal du heller ikke kaste titusindvis af kroner efter en designer, hvis du slet ikke aner, hvad du vil have.

Så hvordan ved du hvornår det er det rette tidspunkt for dig at få (re)designet dit visuelle brand?

Her får du mine input, hvor jeg har skrevet om 6 tydelige tegn på at du er klar til at få designet et visuelt brand, som er autentisk og unikt;

6tegnpåatduerklartilatfåredesignetditbrand29102018.jpg

1: Du tiltrækker ikke de rigtige kunder

Et klokkeklart tegn er at du ikke tiltrækker de kunder som du både elsker at arbejde sammen med OG som du tjener gode penge på.

Hvis ikke du udstråler dit autentiske jeg, hvordan skal dine drømmekunder så connecte dig?

Dit brand kan være med til at tiltrække de rigtige kunder, hvis du har et brand som er allignet med din unikke personlighed. Omvendt kan du også tiltrække de forkerte kunder, hvis dit brand ikke udstråler din autentiske identitet.

2: Dit visuelle brand ser uprofessionelt ud

Selvom dit brand skal udstråle autencitet, må det altså ikke se “hjemmelavet” ud!

Et autentisk design ser både autentisk ud, samtidig med at det ser legitimt og professionelt ud.
Med et professionelt brand design, kan du etablere dig selv som mere professionel, mere eksklusiv, mere eftertragtet og vigtigst af alt mere troværdig.

3: Dit budskab og din visuelle identitet passer ikke sammen

Nu har jeg allerede nævnt det et par gange, men jeg siger det gerne igen; dit visuelle brand skal udstråle din unikke essens, ellers forstår andre ikke hvem du er.

Kunne du for eksempel forestille dig at Nordea pludselig skiftede sin blå farve ud med pink? Eller at Walt Disney skiftede sit logo-skrifttype ud med en moderne og minimalistisk skrifttype? Nej vel?

Du kommer simpelthen ikke udover rampen, hvis dit brand stikker i en helt anden retning end dig selv. Der skal være balance mellem det personlige indre og det æstetiske ydre.

4: Din virksomhed har udviklet sig radikalt

Der er mange selvstændige som udvikler sig meget i løbet af en årrække, og nogen udvikler sig så meget, at de helt udskifter deres kundetyper eller fagområde. Andre har været igennem en radikal indre ændring mentalt, og hungrer efter at der også sker en udvikling i deres forretning efter års stilstand.

Hvis det er tilfældet for dig, er det sindsygt vigtigt at dit visuelle brand udvikler sig sammen med dig. Hvis du manifesterer det nye “kapitel” i en nyt visuelt brand, kan du give slip på det gamle, og byd dit nye og bedre iværksætterliv velkommen, hvad end det indeholder øget indtægt, nye drømmekunder, mere frihed eller noget helt fjerde.

5: Du krummer tæer hver gang du sender dine kunder til din hjemmeside

Selvom du måske ikke ved så meget om det visuelle, ved du trods alt godt hvad der ser ordentligt ud og hvad der IKKE gør. Er du en af dem som krummer tæer hver gang du deler dit visitkort ud eller henviser dine kunder til din hjemmeside?

Så er du ikke i tvivl. Det at være pinlig at sende kunderne i din virksomheds retning, er et meget tydeligt tegn på at du trænger til at få designet et visuelt brand, som er ligeså professionelt som dig selv.

6: Du har aldrig fået gjort det ordentligt fra start

Jeg er stor fan af DIY design. Vi starter alle et sted, og med mindre man er stålsikker på hvilken type forretning man ønsker at starte, kan det være en god idé at starte med selv at designe sit visuelle brand, imens man er i den eksperimenterende fase.

Men et tydeligt tegn på at du er klar til at få designet et brand er hvis du er nået til det punkt hvor at du er “landet” som selvstændig. Du kender din målgruppe, du kender dit marked og du kender dig selv.

Hvis det er dig, så fortjener du helt sikkert et visuelt brand som er ligeså unikt som dig.

Stadig i tvivl?

Så skriv dig op til dette videokursus, som er PERFEKT for dig som drømmer om at få skabt et unikt, autentisk og uimodståeligt brand!

Videokurset består af 4 videoøvelser og gør dig i stand til at:
* Stå ved dine livsværdier som iværksætter, så du kan skabe en meningsfuld forretning.
* Tiltrække dine drømmekunder, som er villige til at betale det du er værd via din unikke personlighed.
* Sammensætte dine services eller produkter, så du kan skille dig ud i markedet med et stærkt koncept.
* Skrue op for dit unikke brand visuelt, så du kan betage dine drømmekunder og udnytte dit fulde potentiale.